Hvis du har erfaring med at arbejde med SEO, så ved du helt sikkert at en god linkstrategi er afgørende for effekten af din SEO-kampagne. Hvis ikke du bakker dit arbejde op med en solid og gennemtænkt linkprofil, så vil du aldrig opnå topresultater i Google. Men hvordan ser en god linkprofil ud?
Det vil jeg forsøge at hjælpe dig med nu. Her får du nogle af mine mest værdifulde tips til din linkbuilding:
Variér dine links
Du skal naturligvis sørge for at bruge anchor tekster der indeholder nogle af dine vigtigste søgeord. Lad os sige du skal linkbuilde til en fotograf webside. Så ville det være relevant med en anchor tekst som f.eks. “Professionel fotograf“. Men for at din linkprofil skal se naturlig ud, skal du variere dine links. Smid f.eks. også bare den direkte URL til websitet ind, eller skriv “Se mere her”. Det gør at det kommer til at se naturligt ud, og du vil dermed få mere ud af dine links.
Opret en blog
Det er altid en god idé at oprette en blog. På den måde får du ikke bare SEO værdi, i form af nyt indhold løbende, men du får også en ekstra markedsføringskanal, hvor du kan opdate dine kunder på nye produkter eller events. Jeg får tit spørgsmålet om man skal oprette sin blog “onsite” eller på sit eget domæne. Og der vil jeg som hovederegel anbefale at man opretter den “onsite”, da det vil være rigtig godt for din side er der løbende kommer nyt indhold på den. Det viser Google at din side er aktiv, og er updateret.
Tilmeld linkkataloger, men med måde!
En nem måde at få links på er ved at oprette dem gratis på såkaldte “open directories”, også bare kaldet linkkataloger. De har ikke den store effekt alene, men hvis man har en god portion af dem, vil det dog have lidt at sige. Man skal derimod ikke overdrive, og begynde at købe tjenester, hvor man får oprettet hundrede eller tusindevis af denne type links, for så kan det meget vel have en dårlig effekt på din side, dels fordi Google ser det som linkspam, men også fordi du på den måde ikke aner hvilke sider der linker til dig – der findes ret SEO-skadelige sider derude, som man IKKE er interesseret i at blive en del af.
Sponsorerede blogindlæg
En af de mest effektive måder at få links på, er ved at få bloggere til at skrive om dit produkt eller din ydelse. Brug lidt tid på at finkæmme nettet for blogs, der kunne være gode at få et link fra. Lav en liste over blogs, og send derefter en mail ud til dem, vor du tilbyder dem et gratis produkt eller et gavekort, for at lave et lille sponsoreret indlæg. Sørg for at finde blogs med en relativt høj Page Rank (PR2+).
Social Media
De sociale medier som Facebook, Twitter og Google+ for mere og mere at sige på hvordan Google rangere hjemmesider. Så hvorfor ikke gøre brug af dette? Opret en firmaprofil på alle “de fire store” – Facebook, Twitter, Instagram og Pinterest. Det kræver selvfølgelig at du jævnligt bruger lidt tid på at opdatere dem, så lav f.eks. et “tweet” når du har lavet et nyt blogindlæg, eller lav et vægopslag på Facebook, når I lancere et nyt produkt eller en ny service.
Det var fem af mine absolut bedste råd til hvordan du kan sammensætte den perfekte linkstrategi. Men husk at den bedste måde at få links på, stadig er at lave kvalitets indhold på din side, som folk får lyst til at linke til og dele med andre, helt af sig selv – Content is king!