Vil du sælge et produkt, få henvendelser fra kunder, få bestilling på et kursus eller blot gøre opmærksom på dit firma ?
Adwords kan ramme din målgruppe med umådelig præcision og er derfor en god markedsføringskanal hvis det bruges rigtigt.
Relevant annoncering giver god økonomi
Det handler om relevans. Google lever af at levere præcise og relevante resultater til sine brugere. Det gælder selvfølgelig også når det sker gennem annoncer i Adwords.
Derfor bliver du belønnet med billigere klik priser jo mere relevant din kampagne er.
Altså sælger du ”røde kaffekander” og skriver ”røde kaffekander” i din annonce, så skal dine kunder selvfølgelig lande på siden med røde kaffekander! Ikke på siden med blå eller sorte eller endnu være blot din forside.
På den måde betaler du kun for absolut potentielle kunder, du bliver belønnet for at være præcis med dit budskab og du sælger mere. Vi har stor erfaring i at strikke gode kampagner sammen og laver også gerne din.
Online annoncering med Adwords – Lidt om hvad vi kan hjælpe med
Annoncering online med Googles Adwords giver os mulighed for at målrette din annoncering til specifikke målgrupper, der sandsynligvis er interesserede i dine produkter eller ydelser. Du kan nå dine kunder uanset om de bruger bærbar pc, stationær, tablet eller smartphone. Der er et hav af muligheder og mange fordele når man kender de mange forskellige annonceringstyper, som vi vil uddybe senere.
De vigtigste fordele ved online annoncering:
Vi kan lave kampagner der er målrettet helt præcist de personer eller virksomheder der er interesserede i dine varer eller ydelser. Man kan ramme din målgruppe på flere måder.
- Søgeordsmålretning: Når der bliver søgt efter et bestemt ord eller sætning, som relaterer til dine produkter eller tjenester.
- Placering: Her vælger vi bestemte sites hvor dine annoncer vises. Det kan feks være du sælger møbler og gerne vil have dine annoncer vist på en boligblog i Googles Søgenetværk og Displaynetværk.
- Typer: Man kan vælge kun at vise dine annoncer til personer med en bestemt alder, sprog eller geografisk placering
- Tidspunkt: Annoncér når du ved dine kunder sidder ved skærmen, feks bestemte dage i ugen eller tidspunkter på dagen.
Forbrug
Ved at bruge Adwords kan du få fuld kontrol over hvor mange penge du vil bruge på annoncering. Vi laver sammen et budget og du betaler kun når der er nogen der klikker på din annonce.
Hvad får du for pengene?
Annoncering med Adwords er meget målbart og gennemsigtig (se konverteringssporing længere ned). Man kan se hvor mange der klikker på dine annoncer og med Google Analytics kan man også spore hvilke kampagner, annoncegrupper og endda søgeord der giver dig salg eller kundehenvendelser. Hermed kan vi også se hvilke tiltag der giver værdi og hvilke der skal optimeres eller fjernes. Vi er ikke part i selve annoncebetalingen, men tager kun betaling for opsætning og evt. administration.
Muligheder for annoncering.
Google har to annoncenetværk, Søgenetværket og Displaynetværket. Afhængig af kampagnetype og målgruppe vælger vi at annoncere på et af dem eller begge to. Google Søgenetværket er at foretrække for at nå kunder der specifikt søger efter dit produkt eller ydelse. Man kan her vise annoncer når der søges med helt specifikke søgeord eller termer og dermed være meget selektiv i de besøg der sendes ind på sitet.
Displaynetværket er specielt godt til bygge et brand op og nå en stor bred vifte af potentielle kunder. Også i forbindelse med remarketing er Displaynetværket et godt sted at gøre kunder der allerede har besøgt din hjemmeside opmærksom på din eksistens.
En tekstannonce består af en overskrift, en webadresse samt en beskrivelse, derudover kan der laves ekstra beskrivelse og annonceudvidelser med adresse og tlf nr mm. Denne form er den der typisk kommer frem øverst og nederst på Google når du søger.
På Displaynetværket vises udover tekstannoncer også billedannoncer, videoannoncer og rich-media annoncer.
Kvalitet og relevans giver de bedste klikpriser.
For at få værdi af din kampagne er det særdeles vigtigt at kvaliteten af annoncen er høj og at landingssiden der er tilknyttet er super relevant. Har du en annonce der reklamerer for cykellygter, ja så skal den besøgende og lande på siden med cykellygter. Jo mere præcis og relevant din kampagne er sat sammen jo billigere er dine klikpriser i forhold til konkurrencen. Google lever af at levere gode søgeresultater, det gælder også når der klikkes på en annonce. Derfor belønner Google de annoncører der har de bedste annoncer (som får kunder til at klikke oftere) og landingssideoplevelser der giver værdi for den besøgende.
Ved at have et højt kvalitetsresultat kan man få en højere visning af annoncen, billigere end konkurrenten, der har et dårligt kvalitetsresultat.
Budstrategi og betaling.
Prisen for ens annoncer kan vælges på 3 forskellige måder, hvor ”pris pr klik” (CPC) er den mest brugte. CPC bruges til at få så mange relevante besøgende ind på dine landingssider som muligt indenfor budgettet.
Pris pr tusinde visninger (CPM) er en anden form for afregning hvor man fokuserer på visninger i stedet for klik. CPM er kun til brug på Displaynetværket og er især egnet til branding af din virksomhed eller varemærke.
Pris pr anskaffelse (CPA) er en afregningsform der er fokuseret på konvertering, har betaler du først når den besøgende gør en handling på din hjemmeside, feks et køb, en tilmelding eller en opringning. Der er en lang række krav til antal af konverteringer mm der gør at denne form kun er ideel for de få.
Ved oprettelse af din kampagne vælger vi den strategi der giver mest værdi i forhold til formålet.
Hvad koster et klik?
Når vi har fastlagt det samlede budget for en kampagne, kan vi se på hvad et CPC, CPM eller CPA skal koste. Vi fastsætter et maksimalt beløb du kan komme til at betale for et klik. Man kommer dog aldrig til at betale mere end det bud man ligger over. Det betyder at hvis vi fastsætter et bud på 2 kr pr klik og det nærmeste bud under ligger på 1,50 kr, ja så betales der kun 1,50 for klikket. Der er mange muligheder for at fastsætte andre mere specifikke budstrategier, som vi kommer ind på senere.
Vi strukturer og organiserer din kampagne.
For at få overblik over en Adwordskonto er det vigtig at lave en god struktur der helst matcher din hjemmeside. Har du en webshop kan vi feks lave en kampagne for hver varekategori. For hver kampagne kan vi så lave et budget og tilpasse kampagnen geografisk.
I hver kampagne laves der så et antal annoncegrupper. Vi laver typisk annoncegrupper meget specifikke for at få det bedste kvalitetsresultat. I hver annoncegruppe tilføres de søgeord der passer til netop det produkt eller ydelse som det handler om. Feks. kan man i en sko-webshop i kampagnen ”herresko” lave en lang stribe af annoncegrupper som feks ”sorte herresko”” billige herresko” ”bedste herresko” ”Adidas herresko” osv osv. Annoncerne og landingssiderne der tilknyttes skal selvfølgelig tilpasses disse udtryk.
Når din kampagne er struktureret og organiseret har vi hele tiden styr på omkostninger og indtjening og kan måle alt helt ud til de enkelte annoncer og søgeord. Dermed kan vi redigere og optimere kampagnerne kontinuerligt uden at fjerne de gode indtjenende kampagner.
Præcis målretning med søgeord
Når vi laver annoncer til søgenetværket, skal der bruges søgeord der er relevante i forhold til dit annoncerede produkt eller ydelse. Google Adwords har 5 søgeordstyper som forklares herunder.
- Bred matching: Inkluderer synonymer, relaterede søgninger mm. Altså en meget bred søgning som vi kun til opbygning af en kampagne. Ved at køre en kampagne med bred matching får man indsigt i hvad der bruges af søgeord og fraser, som man derved kan adskille og bruge i mere specifikke annoncegrupper.
- Modifikator til bred match. Viser søgninger på et ord med tilhørende bestemte varianter, men ikke synonymer, altså en lidt mere snæver målgruppe.
- Sætningsmatch: Vises med søgeordet der indgår i en sætning. Feks søgeordet ”brun skjorte” visese også på ”køb brun skjorte” eller ”brun skjorte billig” etc.
- Eksakt match: Giver fuld kontrol over hvilke ord eller sætninger der skal udløse en visning af annoncen. Er søgeordet ”brun skjorte” vises annoncen kun ved søgninger på brun skjorte.
- Negative søgeord: Når vi bruger andet end eksakt match udløses annoncen også af ord der ikke er relevante. Feks har vi en ”brun skjorte” der bliver vist ved en søgning på Hitlertidens ”brunskjorter” dette ord tilføjes så negative søgeord og vil ikke blive vist mere.
Præcis målretning er således en løbende proces, da vi ikke kender alle søgeord på forhånd. Men med korrekt brug af ovenstående metoder opnår vi hurtigt en kampagne der er renset for søgeord, der ikke er relevante og kun er spild af penge i annonceringen.
Displaymålretning
Ved målretning til Displaysiderne kan der bruges flere metoder. Vi kan målrette din kampagne til sider hvor søgeordene kan sættes i relation til temaet på siden. Feks kan ”brun skjorte” vises på en side om herremode. Annoncen kan også vises på et website som ofte besøges af nogen der har besøgt et websigte relateret til ”brun skjorte”
Man kan også målrette din kampagne til et bestemt emne, hvor vi i stedet for søgeord bruger kategorier. Feks kategorien herreskjorter, der så vises på sider der er relevante for netop herreskjorter.
Interessebaserede målgrupper.
I stedet for at målrette ud fra bestemte søgeord eller websites kan vi også lave en målretning mod de interesser nogen bruger udviser på nettet. Det kan feks være en grupper der kigger meget på herremode og skjorter, her kan vi så visse annoncerne på de sites som du nu besøger uden af selve sitet har nogen relevans. Det kan også være en gruppe af personer der aktivt handler herreskjorte på forskellige shops.
Remarketing er relativ nyt i Google, men meget interessant form for markedsføring. Metoden går i sin enkelthed ud på at personer der har besøgt din hjemmeside, få vist dine annoncer i en rum tid efter besøget for at ”huske” kunden på dit site. Der er mange finindstillinger i remarketing, feks kan vi oprette den regel at det kun er personer der har haft varer i din indkøbskurv der vises annoncer for efterfølgende.
Demografi målretning
Har du en ide om at dine kunder er kvinder mellem 20 og 25 år kan vi også målrette en kampagne med dette segment. Det kan også være mødre mellem 23 og 27 der vises annoncer for, feks om babyudstyr. Der er uanede muligheder for at målrette efter meget konkrette grupper af potentile kunder.
Geografisk målretning.
Vi kan målrette din kampagne efter geografi både nationalt og internationalt. Har du en landsdækkende webshop er målretningen selvfølgelig Danmark. Men har du feks. et revisorkontor der kun opererer i lokalområdet kan der feks laves en radius målretning på 25 km. Fra dit kontor. Hvor der så kun vises annoncer i dette område. Har du et spisested i Herning kan du målrette dine annoncevisninger til kun at blive vist i Herning. Handler du internationalt og feks har en engelsksproget version der kun ska vises hvor der tales engelsk kan der målrettes efter sprog.
Måleredskaber
En af de store fordele ved Adwords annoncering er muligheden for præcist at måle effekten af annonceringen. Der er især to muligheder vi benytter os af, konverteringssporing og Google Analytics.
Konverteringssporing – effekten kan måles.
Konverteringssporing kan give dig et godt indblik i, hvor mange af dine besøgende der reelt gør en handling, altså køber en vare, udfylder et nyhedsbrev, bruger kontaktformular eller ringer. Ved at måle disse handlinger kan vi med stor nøjagtighed afgøre hvilke kampagner der giver det bedste afkast og hvilke der giver det dårligste. Sporingen opretter vi ved at tilføje en kode på dit site, således, at når kunden har klikket på din annonce og derefter laver en konvertering (køb etc) registreres dette. Man ved derfor hvilken annonce og kampagne kunden har fundet frem til dit site med. Udover det direkte køb visis også søgetragte med oplysninger om kundens vej frem til den endelige konvertering. Det kan feks være dit site først er besøgt på en Adwords annonce, derefter et organisk besøg og måske til sidst igen en betalt Adwords annonce. Vi kan også se i denne rapport hvilke annoncer kunden har set men ikke klikket på og derved optimere annoncernes effektivitet.
Læs mere:
- En Webshop skal også SEO optimeres
- SEO foregår også On-page
- Det er essentielt at lave en Konkurrentanalyse
- Glem nu ikke Lokal SEO
Google Analytics
Det er et most at have Analytics installeret og sammenkørt med Adwords for at analysere kundeaktiviteterne. Analytics kan vise et vælg af informationer om, hvor kunder kommer fra, hvad de laver på dit site og hvor de forlader det. Analytics er et stort emne for sig, der bliver beskrevet i en anden artikel.
Shopping kampagner, hvis du har webshop.
Få oprettet en shopping kampagne der viser dine produkter med billede, pris, navn og butiksnavn. Det er en type annoncer Google selv genererer ud fra dit produktudvalg som bliver tilgængelig via Google Mercant Center. Ved både at vise produkt på et billede og en pris kan kunden få et godt indtryk af varen allerede inden personen klikker på din annonce. Google finder selv ud af hvor dine annoncer skal vises ved hjælp af de oplysninger du har stående på selve produktet.
Der er fordele ved at benytte shopping kampagnen. Feks oplever de fleste webshops at få en større klikrate i forhold til alm tekstannoncer. Dine besøg bliver mere relevante og dermed er der større chance for en konvertering. I og med at kunden allerede har set billede af varen og en pris inden personen klikker sorterer mange ikke relevante søgere fra. Søges der feks efter en kontorstol er der jo stor forskel på om kunden mener en proff stol til kr. 8.999 eller en til hjemmekontoret til Kr 999 Disse kunder filtreres fint med shopping kampagner.
Der kan laves et produktfeed udelukkende med særtilbud, således du kan køre kampagne på tilbudsvarer sammen med de øvrige varer du sælger.
Shopping afregnes efter CPC, altså du betaler kun for klik til produktet. Du skal byde for placeringerne præcis som i tekstannoncerne.
Telefonnumre kan give kunder.
Hvis det giver mening kan vi tilføje telefonnummer til dine annoncer. Det kan være du har en grillcafe og sælger meget ud af huset, mange der søger på takeaway er på farten og med et telefonnummer kan de ringe dig op direkte fra annoncen. Vi kan også lave en annonce specielt til mobil, der kun giver mulighed for at kontakte dig pr telefon. Der kan laves også feks laves sådan at nummeret kun er aktiv i din butiks åbningstid. Opkaldene kan registreres som konvertering hvis man vil lave målinger på hvor effektive kampagnerne er.
Dynamiske søgeannoncer
Det er faktisk muligt at lave kampagner uden brug af søgeord. Google danner selv søgeordene ud fra indholdet på din hjemmeside. Annoncens overskrift udskiftes automatisk til det ord der søges på og Google udpeger den landingsside der passer til søgningen, selve annonceteksten skriver man selv. Denne funktion bruger vi ikke, da den er alt for løs og bred til at få optimal udbytte af annoncekronerne. Man vil typisk bruge denne kampagnetype, hvis man har rigtig mange produkter og ikke vil bruge tid på administration af en kampagne. Fordelene kan være at man sparer tid og man får masser af trafik ind på siden. Ulempen er at der kommer for meget trafik der ikke er relevant og kampagnen derfor bliver for dyr.
Annoncer på mobilen
Der søges mere og mere på mobilenheder som smartphones og tablets. Det sætter også krav til annonceringen og giver samtidig nogle klare fordele. Der er fire typer af mobilannoncer, opkaldsannoncer, billedannoncer, tekstannoncer og mobilapp-annoncer. Der er nogle specielle krav til størrelsen på dine annoncer, men dem tager vi højde for i vi laver dem. En smart funktion er især opkaldsannoncer, hvor kunden i stedet for at blive ledt til din hjemmeside foretager et opkald til dig direkte ved t trykke på annoncen. Rigtig god funktion til feks et pizzaria, taxi eller anden lokal virksomhed.