+4542679011 mail@asmussenmedia.dk

Opskriften på, hvordan du får flere, til at læse dit indhold.

Kender du det, at du har brugt lang tid på, at få den gode ide til et blogindlæg, finpudset teksten i et Facebook opslag – bare for at opdage at ingen læser det? Ingen modtager dit budskab? Den følelse kender jeg godt. Og derfor har jeg lavet denne opskrift på, hvordan du laver indhold, som faktisk bliver læst.

Og bare rolig, det er ikke den store gastronomiske 5 retters menu, faktisk er det bare et spørgsmål om, at huske både mel og gær for at lave en go bolledej.

Fotograf VSD

For overhovedet at komme i gang må vi have fat i en skål.

Når vi skriver tekster til internettet, er præmissen at vores læsere scanner. De er simpelthen for utålmodige til at læse det hele, med mindre vi virkelig fanger dem. Derfor er det vigtigt, at få pointerne til at springe i øjnene på dem.

Basen for en god tekst – vores mel –  er at skrive som du ville sige det.

Gør det kort og uden alle mulige fagtermer.  Er det svært at komme i gang med, så snup din telefon med ud på badeværelset, lad som om du forklarer det til din bedste veninde, og optag din stemme mens du gør det. Også selvom det er noget indviklet noget, som du er nørd indenfor – særligt hvis det er dit nørde område.

Gær – gør din tekst luftig og får den til at vokse

Eller altså gær som i opdelinger i små afsnit. De gør din tekst luftig, lettere at komme igennem, og dine læsere rammes ikke af den store sorte mur af tekst. Hold dig til en pointe pr afsnit.

Underoverskrifterne er olien, som får teksten til at glide.

Beskrivende underoverskrifter gør teksten blød for læseren, og hjælper dig at holde overblik. Gode underoverskrifter lader dine læsere få noget ud af teksten, selvom de blot scanner. Hvis du starter med gode under overskrifter, vil resten af teksten glide ud på siden, gennem tasterne, helt af sig.

Tilføj kerner

  • Punktform (kerner) giver din tekst variation
  • Det giver din tekst bid
  • Punkter gør din tekst mere fordøjelig

Links – væsken som binder det hele sammen.

Interne links kan binde teksten sammen med resten af din hjemmeside, føre dine læsere videre til andet relevant indhold, eller produkter i din virksomhed. Eksterne links giver dig mulighed for at vise dine læsere andre artikler omkring samme emne, hvilket viser at du har sat dig godt ind i emnet, og har din research i orden.

Drys lidt sesam.

Til sidst fremhæver du det vigtigste i teksten, ved at skrive det med fed eller kursiv, som drysser du bollerne med sesam. Så når din læser scanner siden, vil dine vigtigste pointer springe i øjnene og fange din læser.