Søgemaskineoptimering: On-site optimering vs. Off-site optimering

Søgemaskineoptimering: On-site optimering vs. Off-site optimering – Indenfor søgemaskineoptimering, bruger man ofte de to udtryk; On-site optimering og Off-site optimering. Men ved du egentlig hvad de to udtryk dækker over? I dette blogindlæg, ser vi nærmere på on-site optimering og off-site optimering af hjemmesider og webshops.

Hvad er on-site optimering?

On-site søgemaskineoptimering er optimering af DIN hjemmeside eller webshop. On-site optimering handler i bund og grund om, at optimere ens hjemmeside, sådan at søgemaskinerne som eksempelvis Google, kan forstå indholdet på siden og vigtigst af alt, give indholdet en god placering i søgeresultaterne. Her er det vigtigt at tænke på, at der ikke sidder en medarbejder fra Google og gennemgår din hjemmeside eller webshop. Det er udelukkende robotter og algoritmer, som både scanner din hjemmeside men også giver dig dine placeringer i søgeresultaterne. On-site optimering handler altså om, at gøre ens hjemmeside ”let at forstå” for alle internet robotter og crawlers, som gennemgår ens hjemmeside eller webshop. Især dem fra Google af. Robotten fra Google af, bliver i daglig tale kaldt for ”Googlebot”. Læs mere om Googlebot her. Googlebot kan komme forbi din hjemmeside hver eneste dag, men det kan også være at den kun kommer hver 14. dag. Det er meget forskelligt, og Googlebot har sine egne algoritmer for, hvor ofte den kommer forbi det samme domæne.

Brug Google Search Console!

Har man lavet en masse ændringer på ens hjemmeside, og man ønsker en ny scanning fra Googlebot, kan man anvende Google Search Console (Google Webmaster Tools) til at bede om en genscan. Man kan også indsende ens sitemap, så Google ved præcis hvornår dine sider er blevet opdateret.

Eksempler på on-site optimering:

Nu vil vi gennemgå nogle af de vigtigste punkter og områder indenfor on-site optimering.

META titler og beskrivelser:

Kender du en lille smule til søgemaskineoptimering, har du uden tvivl hørt om META titler og beskrivelser. Dette er vigtigt i forhold til din søgemaskineoptimering, men det er også meget vigtigt i forhold til ens klikrate på søgeresultaterne.

Så det handler altså både om, at få de rigtige nøgleord med i sine titler og beskrivelser, men samtidig skal titel og beskrivelse være lokkende overfor de besøgende. Ellers bliver man vist i søgeresultaterne men man modtager ingen kliks og ingen trafik. Kun eksponering.

Inden man begynder at tilføje META titler og beskrivelser bør man huske på følgende huskeregler:

  • Meta titel bør være mellem 50 og 60 tegn. Overstiger teksten 512 pixels i bredde, bliver det overskydende tekst ikke vist.
  • Meta beskrivelsen bør være mellem 150 og 160 tegn.
  • Undgå at bruge de samme meta titler og beskrivelser på flere sider. Samme problematik som med duplikeret indhold.
  • Meta titel og den første <H1> overskrift på siden bør ikke være ens

Overskrifter på undersider:

Google anvender overskrifterne på din hjemmeside, til blandt andet at definere indholdet for resten af siden. Det er derfor vigtigt, at ens overskrifter er optimeret til når Googlebot kommer forbi ens hjemmeside. Korrekte overskrifter laves med de rigtige HTML tags som <H1>, <H2> og <H3>. En veloptimering underside har kun én enkelt <H1> overskrift som fungerer som hovedoverskriften. Men siden skal helst have flere <H2> og <H3> tags. Husk at Meta titel ikke bør matche sidens <H1> tag. dog bør nøgleordet selvfølgelig indgå i begge.

ALT tekst/beskrivelse på billeder:

Billeder er vigtige for søgemaskineoptimeringen og ens rangering på Google. Det anbefales at have minimum ét billede på alle sider, og ens billeder bør have en ALT tekst som matcher de anvendte nøgleord på siden. Hvis billedet også er et link, bør ALT teksten beskrive hvor linket leder en hen.

Interne links og linkstruktur:

Interne links på ens hjemmeside har mange nyttige funktioner. For den besøgende, kan de nedbringe ens afvisningsprocent, da der er større chance for, at ens besøgende ser flere undersider, hvis de har flere navigationsmuligheder. Men de kan også hjælpe robotter og crawlers såsom Googlebot. Har du interne links på en underside, som leder til andre sider, så finder Googlebot disse sider når den gennemgår en side. Derudover er ens linkstruktur også meget vigtig, uanset om man har en blog eller webshop. Det er dog ekstra vigtigt på en webshop, for man kan ende med nogle meget lange og intetsigende links, hvis ikke ens linkstruktur er bygget op korrekt.

Eksempel:

www.domæne.dk/kategori/underkategori/produkt

Ovenstående er bedre end;

www.domæne.dk/shop/kategori/underkategori/produkt

Der findes mange eksempler og fremgangsmåder, men ens linkstruktur bør altid være; kort, præcis og naturlig.

NOINDEX / INDEX / NOFOLLOW / FOLLOW:

Inden crawlers som Googlebot gennemgår en side på din hjemmeside, så tjekker den først, om du ønsker at netop den specifikke side skal gennemgås. Fordi du kan selv bestemme, hvilke sider der skal indekseres. Googlebot er rigtig god til at overholde disse ønsker, men det er ikke alle robotter som gør. Det er helt op til robotten selv, om den vil overholde og respektere dine ønsker.

  • INDEX: Du ønsker at siden bliver gennemgået og indekseret.
  • NOINDEX: Du ønsker ikke at siden bliver gennemgået og indekseret.
  • FOLLOW: Du ønsker at dine link(s) skal følges og tælles med i indekseringen.
  • NOFOLLOW: Du ønsker ikke at dine link(s) skal følges og tælles med i indekseringen.

Vær opmærksom på at;

  • INDEX og NOINDEX puttes på hele siden. Tagget kan altså bruges én gang pr. URL.
  • FOLLOW og NOFOLLOW kan puttes på hele siden, men kan også anvendes pr. link på siden. Man kan altså godt bruge NOFOLLOW på hele siden, men tilføje FOLLOW for et specifikt link på siden.

Andre områder indenfor on-site SEO optimering:

  • Hjemmesidehastighed
  • Den mobile venlighed af hjemmesiden
  • Døde links
  • Generel brugeradfærd (afvisningsprocent, gns. session varighed osv)

Gratis gennemgang af din on-site SEO:

Hos os har vi vores eget værktøj til søgemaskineoptimering. Vores SEO værktøj kan scanne din webshop eller hjemmeside, og fortælle dig præ cis, hvilke og hvor mange af dine sider, som eksempelvis ikke har meta titler eller beskrivelser. Den kan også finde alle dine billeder uden ALT beskrivelse.

Men hvad er off-site SEO optimering så?

Off-site optimering er grundlæggende alt den SEO optimering som ikke foregår direkte på ens hjemmeside eller webshop. Har man erfaring med søgemaskineoptimering, har man helt sikkert hørt om linkbuilding, som er en af de mest almindelige områder indenfor off-site SEO optimering.

Linkbuilding:

Der har været meget diskussion omkring linkbuilding i branchen. Det er også et område, som er konstant i udvikling. Mange tror at linkbuilding er alfa omega indenfor søgemaskineoptimering, men man kan sagtens have en hjemmeside, som får masser af trafik og har masser af links, uden at have gjort en indsats indenfor linkbuilding. Omvendt kan man også, forsøge at få en masse links men uden at det giver en eneste besøgende.

Hos Siterex mener vi, at links som ikke er ”naturlige” ikke er meget værd. Har man unikt og godt indhold, vil det automatisk blive linket til dig, og disse links er for os, helt naturlige. Forsøger man at få en masse links for hjemmesider, som ikke har relation til din hjemmeside, kan man i værste tilfælde, blive direkte straffet af Google, og derved få dårligere placeringer i søgeresultaterne.

Markedsføring på de sociale medier:

En god trafikkilde er de sociale medier. Især hvis man har indhold, som er egnet til at blive delt på de sociale medier. Google udvider hele tiden sin algoritme, og især indenfor de sociale medier, er der i de senere år sket flere ændringer. Googlebot holder øje med dine links og antal delinger på sociale medier som Facebook, Google+ og Twitter. Har man mange links på de sociale medier og bliver de delt, vil det blive medregnet i indekseringen af ens hjemmeside.

Hvad er så vigtigst? On-site optimering eller off-site optimering?

Her er der ikke et rigtigt og forkert svar. Det kommer helt an på hvad status på ens domæne er. Vi mener at on-site optimering er ligeså vigtigt som off-site optimering og vice versa.

Dog kan man som hovedregel sige, at man altid bør arbejde sig indefra og ud. Det giver eksempelvis ikke meget mening, at lave en masse linkbuilding på links der linker til undersider, som ingen meta titel og beskrivelse har fået defineret. Vores anbefaling er, at man starter på sin egen hjemmeside, og arbejder sig videre derfra.

Læs også: