Denne guide henvender sig til dig, som gerne vil blive bedre til at skaffe din virksomhed, foreningen eller projekt mere omtale i dit lokalområde. Professionelle PR-folk vil ikke finde noget, de ikke allerede ved, og jeg kommer ikke til at præsentere nye højtflyvende idéer. Kun gode råd til, og instruktioner i, hvordan man bedst laver en pressemeddelelse og optimerer mulighederne for, at få den trykt i – primært – små lokale medier.
Pressemeddelelser er ikke et alternativ til en annonce, og dette er ikke en guide til, hvordan man laver en annonce forklædt som en pressemeddelelse og dermed får en gratis annonce i avisen. Hvis du planlægger at skrive en pressemeddelelse om din virksomheds lave priser eller helt særlige tilbud, så er mit bedste råd til dig at stoppe her og indrykke en annonce i stedet, ligesom man selvfølgelig også kan indrykke en annonce for noget, man også sender en pressemeddelelse om.
Pressemeddelelser er ikke nogen svær disciplin. I modsætning til reklamer, som hele tiden skal bruge nye kreative metoder til at fange forbrugerens interesse methenolone enanthate, er kravene til en god pressemeddelelse temmelig statiske. Journalisterne skal bruge nogle helt bestemte ting, og hvis man leverer dem, maksimerer man sine muligheder for at få sin historie i avisen.
Ingen kan nogensinde stille garantier for, at deres råd vil få din historie i avisen, men hvis du følger rådene i denne guide, vil jeg gerne garantere, at du får rigtig gode muligheder for det. Men det kræver, at du følger alle rådene, også det første jeg vil give: Sørg for at have en rigtig historie.
Pressemeddelelser kan meget sjældent stå alene
Pressemeddelelser kan meget sjældent stå alene og er ikke et mål i sig selv. Det er en måde at fortælle en historie, som man ærligt og redeligt vurderer har en ægte interesse for avisens læsere, allerhelst en nyhedens interesse.
Hvis man har sådan en historie, skal man sørge for at få lavet en pressemeddelelse. Hvis din forening har fået en pris, din virksomhed åbner en ny stor butik eller noget lignende, må du ikke lade muligheden for at få positiv omtale passere, blot fordi du glemmer at informere omverdenen.
Indimellem er historien måske ikke så indlysende, men prøv at tænke i en sjov historie, hver gang der sker noget usædvanligt. Hvis du har en iskiosk og sælger rekordmange is på en særligt varm weekend i april, kan det sagtens være en sjov historie for din lokalavis. Alle i dit område vil kunne huske, hvor varmt det var i den weekend og vil kunne relatere personligt til historien.
Hvis din cykelklub mærker usædvanligt stor søgning den sommer, hvor en dansker dominerer Tour de France, kan det også være en god historie. Vær altid opmærksom på, om der ligger en sjov historie og venter i dagligdagen, men sørg for, at der er en form for nyhedsværdi i den. At din cykelklubs medlemstal nu har været stabilt i fire år er ikke nogen sjov historie.
Hvis ikke man har en historie, må man begynde med at skabe den. Lav noget, som bidrager til dit lokalområde, som er interessant for den lokale befolkning og som har et eller andet med din forening, virksomhed, sag eller person at gøre.
En fodboldklub kunne lave en stor turnering, hvor alle i området blev inviteret til at komme og spille, en handelsstandsforening kunne gennemføre en undersøgelse blandt sine medlemmer, en vinklub eller vinbutik kunne invitere til vinsmagningsaften, en musikbutik kunne arrangere en koncert, et spisested kunne arrangere uddeling af mad, en forening kunne arrangere et stort loppemarked. Kun fantasien sætter grænser.
Hvis din fantasi ikke rækker så langt, kan du slå op i din lokalavis og lade dig inspirere. Jeg garanterer for, at der i enhver avis til hver en tid i hver en by er nogen, der har været ude og skabe deres egen historie, for derefter at høste presseomtale på det via en pressemeddelelse.
indgangsvinkel
Når man har sin historie, skal man lægge sig fast på sin vinkel, altså den indgangsvinkel man vil have til sin historie.
Ofte vil vinklen give sig selv. Hvis historien er, at man har vundet en pris, åbner en ny butik eller arrangerer en stor turnering, skal det selvfølgelig også bare være vinklen.
Andre gange kan det være mere kompliceret. Lad os sige, at handelsstandsforeningen laver en undersøgelse, som viser en lille generel tilbagegang i omsætningen, men en stor fremgang i et bestemt indsatsområde. Hvad skal vinklen så være?
Den skal være det, som bedst repræsenterer foreningens synspunkter. Det er dig, der laver pressemeddelelsen, så det er dig, der får lov at ændre vinklen. Men vær opmærksom på, at avisen er i sin gode ret til at lave en anden historie med en anden vinkel, hvis de vil det.
Undgå flere vinkler i en pressemeddelelse. Lav hellere flere pressemeddelelser, hvis du har brug for flere vinkler. Dette er meget vigtigt, da vinkel nummer to ellers altid vil drukne, og din pressemeddelelse vil blive rodet med flere vinkler.
Opbygning af pressemeddelelser
De fleste lokale redaktioner er ganske små og består kun af et par eller måske en enkelt journalistiske medarbejdere, som derfor gerne har rygende travlt. Derfor gælder det som hovedregel, at jo mindre arbejde, der giver for journalisten at bringe historien, desto større er muligheden for, at den bliver bragt.
Med andre ord: Jo mere historien ligner en af de artikler, avisen selv laver, desto større er muligheden for, at den kommer med. Samtidig har det den fordel, at teksten nemt kan bruges i andre sammenhænge.
Måden artiklerne laves på varierer en smule fra avis til avis, men hvis man bruger nedenstående model, går det næppe helt galt.
[Retvisende overskrift]
[Underoverskrift, hvor hele artiklens indhold kort opsummeres. Dette afsnit skal være cirka halvanden linje i et almindeligt worddokument]
[I artiklens første afsnit kan man skrive om artiklens tema. Hvis det er et arrangement for kan man for eksempel skrive hvad der skal ske, hvor det skal foregå, om der er lavet noget lignende før, hvor mange man forventer der kommer osv. Det kan fylde cirka tre til fire linjer i et almindeligt worddokument].
– [Her er et citat fra en af hovedpersonerne som siger noget overordnet om arrangementet. Det kan for eksempel være foreningens formand, ejeren af butikken eller dem, der står for det arrangement, der omtales i pressemeddelelsen. Sørg for, at det er en relevant person og at det fremgår hvorfor vedkommende er relevant. Markér at det er et citat med en tankestreg inden eller ”citationstegn”, og afslut med at skrive, ’siger den-og-den-person’ og eventuelt hvem personen er].
[I et kort mellemafsnit introduceres et nyt undertema. Det kan være tidligere erfaringer med den slags arrangementer eller overvejelserne, der lå til grund for at lave det].
– [I et nyt citat udtaler samme person som tidligere sig om undertemaet. Han eller hun kan for eksempel sige, at foreningen eller virksomhedern har lavet noget lignende før og at der var så mange, som gerne ville prøve det igen, at man har valgt at imødekomme dette. Igen afsluttes det med, siger den-og-den-person, men denne gang skal der ikke stå noget om, hvem det er].
[Afslutning, hvor fakta ridses op. For eksempel foreningens eller virksomhedens adresse, tidspunktet for arrangementet m.m.]
[Kontaktoplysninger på relevante personer. Det er langt fra sikkert, at medierne vil benytte sig af dette, men hvis de vil, skal det være der].
Skab blikfang med en god overskrift
Din overskrift (i fagsprog rubrik) er med afstand det vigtigste i din pressemeddelelse. En dårlig overskrift kan betyde, at journalisten fra begyndelsen får et dårligt indtryk af din tekst, og møder den med mindre velvilje end ved en god overskrift. I værste fald risikerer du, at journalisten slet ikke læser videre, hvis din overskrift er dårlig.
Selv hvis journalisten bare skulle vælge at bringe din artikel, risikerer du, at avisens læsere efterfølgende undlader at læse artiklen, hvis overskriften ikke vækker deres nysgerrighed.
Heldigvis behøver det ikke være så kompliceret at lave en overskrift. Når du har lagt dig fast på din vinkel, kan du blot formulere den i nogle få ord, og så har du faktisk en overskrift.
Hvis din historie er, at din iskiosk solgte mange is i en varm weekend i april, og din vinkel er, at salget satte rekord, kan din overskrift være ”Issalget satte rekord i varm aprilweekend”. Hvis din historie er, at din fodboldklub laver en turnering, og din vinkel er, at der er 500 tilmeldte, kan din vinkel være ”500 unge dyster i fodboldturnering”.
Overskriften skal være bredt favnene og generel, så undgå navnet på din butik eller fodboldklub, med mindre navnet er så kendt, at du vurderer at alle kender det.
Undgå for enhver pris ordspil eller andre forsøg på at lave sjov med din overskrift. Grunden til at du læser denne bog er, at du ikke er nogen ekspert i at skrive, og det vil med næsten fuldstændig sikkerhed ikke blive så sjovt og elegant, som du selv synes.
Underoverskriften
Underoverskriften (i fagsprog underrubrikken) skal sælge din historie. Hvor overskriften i overført betydning skal lokke folk ind i butikken, er det underoverskriften, der sælger varen. Her tager journalisten, og senere avisens læsere, stilling til hvor meget de vil beskæftige sig med din historie. Næste gang du læser en avis, kan du prøve at tænke over hvor mange gange du ikke når længere end til underoverskriften.
Underoverskriften skal fylde cirka halvanden linje i et almindeligt worddokument, og skal fungere som et ultrakort resume af hele din historie. For eksempel ’Den varme weekend i april satte gang i isspiseriet. Iskiosken i Algade satte ny rekord i salg af is i weekenden, fortæller kioskens ejer Jens Jensen’ eller ’Til sommer vil 500 børn konkurrere i en stor turnering midt i parken. Turneringen er arrangeret af [navnet på din forening], som ser frem til at være værter.
Også her er det nyttigt at tænke i SEO. Sørg for, at så mange af de ord, du forestiller dig at folk, som er interesserede i din nyhed vil søge efter, indgår i underoverskriften, ligesom tid, sted og navn på dig/din forening/din virksomhed også helst skal indgå, hvis nyheden beskriver noget, som snart vil ske.
Brødteksten
Brødteksten er selve teksten i dit dokument. Det kan faktisk være en god idé at lade brødteksten være det første du skriver, og siden føje overskriften og underoverskriften til. Det vil gøre din overskrift og underoverskrift mere skarpe og præcise, at du allerede har skrevet en brødtekst om emnet.
Første afsnit skal være cirka tre linjer i et worddokument. Lad være med at antage, at læseren kender informationerne fra din underoverskrift, og begynd med det vigtigste. Hvad er nyheden, hvornår skal det ske/er det sket, hvem er/var involveret osv. Sørg desuden for, at første afsnit lægger op til et citat.
Tager vi udgangspunkt i issalgs-eksemplet, kunne brødteksten lyde:
“Når solen skinner og temperaturen overstiger de 20 grader som det skete i weekenden, er det noget, der kan mærkes på issalget. Det kunne ejeren af Iskiosken i Algade mærke, da vi fik en smagsprøve på sommervejret i sidste weekend. Han har aldrig tidligere solgt så mange is på en weekend i april.”
Her får vi introduceret historien (at issalget satte rekord), tidspunktet (sidste weekend), hovedpersonen (ejeren af iskiosken) og stedet (Algade). Endelig lægger teksten op til et citatet, som vi kommer tilbage til om lidt.
Efter citatet vil der typisk komme en form for perspektivering hvor du kan sætte din aktuelle historie i forhold til nogle informationer, som du gerne vil have ud. Ved issalgs-eksemplet kunne det være din chance for nævne nogle af dine mest populære is eller et nyt produkt, du netop har fået. Det kunne for eksempel lyde:
“Ikke mindst iskioskens nye slushice med hindbærsmag vakte kundernes interesse, og næsten en tredjedel af alle solgte is var netop af denne type.”
Sørg for, at der er noget rigtigt indhold, i dette tilfælde at næsten en tredjedel af de solgte is var hindbærslushice. Journalisterne kan lugte reklame på lang afstand, og det kommer simpelthen ikke med, hvis det bliver for tykt. Skriv for eksempel aldrig sådan noget som:
“Alle Iskioskens produkter er populære. Både den særlige vaniljeis med ægte bourbon-vanilje, jordbærisen med håndplukkede, danske jordbær, og chokoladeisen med store klumper af mørk chokolade, og alle kunderne i kiosken fik en god oplevelse.”
Det er simpelthen for tykt. Det betyder dog ikke, at du ikke kan nævne dine produkter (eller aktiviteter, hvis du er en forening). Det skal bare være i den rette kontekst, være på en sober måde og indeholde en ægte nyhedsværdi.
citater
Hav altid citater med. Det giver noget nærhed og autencitet til din artikel, og er desuden det eneste, som journalisten ikke må ændre i.
Journalisten er i sin gode ret til at ændre din vinkel, din overskrift, din underoverskrift og din brødtekst. Han eller hun kan fremstille dig lige som han vil inden for injurielovgivningen, men han eller hun må ikke ændre i dine citater, da det jo er dig, der er afsender på dem, mens avisen i virkeligheden er afsender på artiklen. Det værste der kan ske er derfor, at han eller hun udelader dem eller dele af dem.
Som regel vil de dog komme med i artiklen, og derfor er det en rigtig god ide at skrive de vigtigste ting her, også selvom det allerede er nævnt andre steder. Citatet kan sagtens bruges til at bekræfte det, der står i brødteksten, og citatet til brødteksten ovenover kunne lyde:
“Vi satte rekord her i weekenden. Vi solgte 1.200 is, og det er næsten 200 mere end vi nogensinde tidligere har solgt i en weekend i april. Faktisk skal vi helt hen til juni, for at finde et salg, der er ligeså godt, siger Jens Jensen, som har ejet og drevet kiosken i fire år.”
Her bekræfter og uddyber kioskens ejer i virkeligheden bare de ting, der står ovenover, og sådan kan en pressemeddelelse sagtens fungere. Læg mærke til, at præcis det samme meget ofte gør sig gældende i avisernes artikler.
Efter andet afsnit i brødteksten skal der være et nyt citat efter samme opskrift. Altså et par linjer, som bekræfter og uddyber de oplysninger, vi lige har fået, for eksempel:
“De nye hindbær-slushice gjorde deres til at hjælpe med at sætte rekorden. Det var lidt overraskende, da flødeis normalt sælger langt bedre end slushice, siger han.”
Det er meget vigtigt, at det ikke er hvem som helst, der udtaler sig. Som udgangspunkt skal det være en af to personer:
Den der har det konkrete ansvar og som historien handler om, eller den der har det overordnede ansvar. Hvis en forening laver et stort arrangement, er det enten den, der arrangerer det, eller foreningens formand. Hvis en restaurant vinder en pris for dens menu, er det enten kokken eller restaurantens ejer. Hverken aviser eller læsere gider høre fra et eller andet tilfældigt medlem, blot fordi de andre i bestyrelsen synes, at han eller hun er så god til at udtale sig. Vi vil høre fra dem, der har direkte indflydelse på historien.
Bemærk, at vedkommende ikke rent faktisk behøver at have sagt det. En helt almindelig fremgangsmåde er, at den presseansvarlige skriver pressemeddelelsen inklusive citater, for derefter at få det godkendt hos den, der udtaler sig i artiklen.
Hvis det både er dig der skriver pressemeddelelsen og udtaler dig i den,skal du stadig omtale dig selv i tredje person, altså skrive “siger han/hun” og den slags, også selvom det kan føles lidt underligt til at begynde med.
afslutningen på din pressemeddelse
Udover overskriften og underoverskriften vil afslutningen være det, der bliver læst mest. Brug dette til at ridse de vigtigste fakta op helt kort, uanset om det har været nævnt tidligere, uden at det dog skal være med de samme formuleringer.
Skriv for eksempel: “Iskiosken i Algade ligger på Algade nr 100 og har åbent hver dag mellem 9-17.” Eller “Turneringen løber af stablen lørdag den 15. juli på fodboldbanerne i Parken. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på fodboldklubben.dk”.
Kontaktoplysninger
Pressemeddelelsen som sendes til avisen skal indeholde kontaktoplysninger på en eller to personer. Den person, som udtaler sig i artiklen, skal altid stå som kontaktperson.
Vær ikke bekymret, hvis journalisten ikke ringer. Det betyder sandsynligvis blot, at din pressemeddelelse har givet alt det, journalisten skulle bruge.
pressemeddelelse eksempel
Sætter vi alle delene af pressemeddelelsen om iskioskens rekordsalg sammen, ser den ud som følger:
Issalget satte rekord i varm aprilweekend
Den varme weekend i april satte gang i isspiseriet. Iskiosken i Algade satte ny rekord i salg af is i weekenden, fortæller kioskens ejer Jens Jensen.
Når solen skinner og temperaturen overstiger de 20 grader som det skete i weekenden, er det noget, der kan mærkes på issalget. Det kunne ejeren af Iskiosken i Algade mærke, da vi fik en smagsprøve på sommervejret i sidste weekend. Han har aldrig tidligere solgt så mange is på en weekend i april.
– Vi satte rekord her i weekenden. Vi solgte 1.200 is, og det er næsten 200 mere end vi nogensinde tidligere har solgt i en weekend i april. Faktisk skal vi helt hen til juni, for at finde et salg, der er ligeså godt, siger Jens Jensen, som har ejet og drevet kiosken i fire år.
Ikke mindst iskioskens nye slushice med hindbærsmag vakte kundernes interesse, og næsten en tredjedel af alle solgte is var netop af denne type.
– De nye hindbær-slushice gjorde deres til at hjælpe med at sætte rekorden. Det var lidt overraskende, da flødeis normalt sælger langt bedre end slushice, siger han.
Brug billeder
Hvis det på nogen måde er muligt, skal din pressemeddelelse ledsages af et par gode billeder, som fortæller din historie. Aviserne vil gerne have og bruge gode billeder, og kommer det i avisen vil det med garanti få flere til at opdage din historie.
Som et eksperiment kan du prøve at tage en avis, du allerede har bladret igennem og gå den minutiøst igennem for artikler. Tæl hvor mange af dem med et billede du kan genkende fra sidst du læste den igennem og hvor mange uden billede du kan genkende. Det vil give dig en fornemmelse af, hvilken betydning et godt billede har.
For at billedet er godt i forhold til brug i en lokalavis skal det som minimum overholde fire ting:
1: Det skal være i orden rent teknisk: Det betyder, at det skal være i god opløsning, være ordentlig belyst og være skarpt.
2: Det skal have en god komposition: Det skal helt enkelt være pænt at se på. Et billede af en masse rygge og nakker til en generalforsamling eller bestyrelsen fotograferet op af en grim betonmur har mindre chance for at komme i avisen end et nærbillede af en, der foretager sig det, artiklen handler om, for eksempel spiser is.
3: Det skal fortælle din historie: I iskiosk-historien havde et billede af en kø udenfor iskiosken fortalt historien. Det samme havde et nærbillede af folk, der spiser is og hygger sig i solen. Et billede af iskioskens ejer eller kioskens skilt havde ikke fortalt ret meget om rekordsalg i en varm weekend, selvom det havde været bedre end ingenting.
4: Du skal have lov at bruge billedet: Hvis ikke du selv har taget billedet, skal du være sikker på, at den der har taget det, er indforstået med at det bliver brugt. Der kan også være situationer, hvor den, som er på billedet skal give sin tilladelse. Som tommelfingerregel gælder det dog kun rent juridisk for portrætbilleder som fremhæver personen, men da jeg ikke er jurist, vil jeg ikke hænges op på dette.
Som udgangspunkt er det altid en god idé at have tilladelse fra personerne på billedet i det omfang, det er muligt.
Gode billeder ved disse fotografer:
Send din pressemeddelelse til pressen
Først og fremmest må du ikke forsømme den klassiske. Pressemeddelelsen skal i sagens natur sendes til pressen. Det skal ske hver gang. Du har ikke en kvote af historier i aviserne, som du kan opbruge. Tværtimod virker logikken sådan, at jo flere gange, du har været i avisen, desto nemmere bliver det næste gang. Din omtale gør dig helt enkelt mere interessant for aviserne, fuldstændig på linje med berømtheder som realitystjerner.
Husk at skrive, hvad pressemeddelelsen handler om allerede i mailens titelfelt. Journalisterne får rigtig mange pressemeddelelser ind, så en titel som ”Issalg slog rekord i weekenden” er bedre og lettere for journalisten at arbejde med, end en overskrift som ”PRESSEMEDDELELSE”.
Send den til ALLE de medier, du finder relevant, men KUN dem. Berlingske Tidende interesserer sig næppe for din forenings fastelavnsfest, og Tipsbladet gider ikke skrive om din vinhandel, og der er ingen grund til at belemre dem med alt muligt.
Lokalmedier, der dækker dig område vil næsten altid interessere sig for din pressemeddelelse, hvis det handler om en lokal nyhed eller et offentligt tilgængeligt arrangement, ligesom det kan være nyttigt at tænke i særlige fag- og branchepublikationer. En optræden fra et semikendt orkester vil for eksempel ofte interessere musikblade.
Du kan eventuelt prøve at sælge historien solo. Det betyder, at mediet får lov at være de første, der bringer noget om historien. Når de har gjort det, må du gerne selv offentliggøre den på din hjemmeside og sende den til andre medier, men hvis du har lovet at give den solo, skal du også holde det. Ellers skal du ikke regne med, at avisen vil være særligt samarbejdsvillig i fremtiden.
At få den solo gør din historie mere værd for mediet, så du kan bruge det ved historier, som er lidt små eller hvor mediet af andre årsager tøver med at bringe den. Store historier, som medierne under alle omstændigheder vil bringe, bør ikke tilbydes solo.
Helt konkret kan du tilbyde den solo ved at skrive det i den mail, du sender pressemeddelelsen i eller ved at ringe til journalisten. Hvis du gør det over mail, så husk at bede journalisten melde tilbage inden for en begrænset tidsramme – for eksempel et par dage – hvis han eller hun vil bruge historien. Det giver dig mulighed for at tilbyde den solo til andre medier, hvis du får nej.
Hvis ikke du ringer for at tilbyde den solo eller har andet at tilføje til din pressemeddelelse, er der ingen grund til at ringe for at følge op. Det vil næppe styrke dine muligheder for at få historien i, og vil sandsynligvis kun forstyrre og irritere den i forvejen travle journalist.
Hvis der er en avis, der har skrevet om dig, din virksomhed eller din forening tidligere, kan det være en god idé at stile mailen med pressemeddelelsen direkte til den journalist, der har skrevet historien. Vedkommende vil vide lidt om jer, og vil på den måde have gode forudsætninger for at skrive historien. Samtidig kan det være begyndelsen til en personlig relation som gør, at journalisten en dag selv opsøger dig, hvis han eller hun har brug for et citat eller en historie.
Husk at være ude i god tid. Avisens deadline står som regel på side to i den forrige avis, men undgå at vente til sidste øjeblik. Du formindsker dine muligheder for at komme i avisen dramatisk, hvis du sender historien på den sidste dag inden deadline.
Brug din pressemeddelelse på din hjemmeside
Hvis din forening eller virksomhed har en hjemmeside, skal pressemeddelelsen lægges ud på denne, inklusive billederne, men uden kontaktoplysninger i bunden. Hvis I ikke har en hjemmeside, skal du øjeblikkeligt lave en.
Ved at lægge den ud på hjemmesiden gør du dig uafhængig af, om avisen lægger den ud på sin hjemmeside, eller om den for den sags skyld trykker den i avisen. Folk, der selv opsøger en nyhed i stil med den, du har at byde på, vil stadig kunne finde frem til din side. Ikke mindst fordi du selvfølgelig har overholdt de ting, jeg skrev om SEO i din overskrift og underoverskrift.
Samtidig vil den kunne tjene som base, som du kan linke tilbage til, når du om lidt skal lægge den ud på dine sociale netværk.
Vent med at lægge pressemeddelelsen op, til du har været i avisen, eller er sikker på, at du ikke kommer det. Det er unfair for avisen, hvis de skal bringe en nyhed, som har været at finde på din hjemmeside i ugevis.
De sociale medier
Når du har skrevet til alle de fremmede mennesker, som læser avisen og surfer på nettet, må du ikke glemme din egen omgangskreds.
Husk at bruge sociale netværk til at sprede nyheden, og få de andre medlemmer i foreningen eller ansatte i din virksomhed til at gøre det samme. Den underoverskrift, du har lavet i pressemeddelelsen gør sig glimrende på medier som facebook og twitter. Lav også et link tilbage til din hjemmeside, så folk der vil læse mere om det, har mulighed for det.
Afslutning
Jeg håber, at mine råd og mine erfaringer vil give dig, din virksomhed eller din forening mere omtale i medierne.
Husk, at pressemeddelelser er kun en lille flig af en vellykket kommunikationsindsats. Du skal spille på alle de strenge, du overhovedet kan komme afsted med, og helst lade dem flyde sammen, ligesom vi også her har gjort, da vi lagde pressemeddelelsen ud på hjemmesiden, sociale netværk og brugergenererede nyhedssites.
Hvis du allerede er i gang med andre ting, og for eksempel har lavet plakater eller flyers til et arrangement, du ønsker omtale af ved hjælp af en pressemeddelelse, vil jeg opfordre dig til at sende disse ting med i mailen. På den måde giver du journalisten et indtryk af, hvad det drejer sig om, og hvis du er rigtig heldig, bliver dit materiale trykt i avisen.
Tilbage er kun at sige: Kom i gang med at skrive. Det er ikke nær så svært, som det ser ud.
Læs flere artikler fra os her: